Tips til samtalen om hash

Der findes en række samtaleformer, som kan blokere for en effektiv kommunikation. Du bør prøve at undgå følgende, da det forringer den unges mulighed for at finde egne svar eller  løsninger.

Du bør undgå at:

Beordre: “Du skal gøre sådan og sådan…”

Rådgive: “Hvorfor gør du ikke, det ville være bedre, hvis…”

Latterliggøre: “OK, kloge, du har vist bedre forstand….”

Trøste: “Du skal ikke bekymre dig, du vil få det bedre…”

Advare: “Hvis ikke du gør sådan og sådan, så…”

Diagnosticere: “Hvad du har brug for er…Det, der er i vejen med dig, er…”

Underminere: “Du er ikke andet end…”

Moralisere: “Du burde altså virkelig…”

Dømme: “Du tager fejl, du opfører dig dumt…”

Udspørge: “Hvorfor?…hvem?…hvordan?…”

Problemløse: “Det du skal gøre er…”

Årsagsdvæle: “Hvorfor mon du er begyndt at ryge…er det mon fordi jeg har været fraværende…”

Meningspådutte: “Det er kun dovne mennesker, der ryger hash hver dag…”

Sætte udløbsdato på din tålmodighed: “Du skal være hashfri inden JUL!”

I stedet kunne du…:

Indhente oplysninger, statistik og viden om hash og finde ud af, hvad specielt der bekymrer dig ved den unges rygning.

Udtrykke din bekymring. Det kan have en positiv virkning.

Finde et egnet tidspunkt til samtalen  – ikke når andre lytter, eller når den unge er uoplagt.

Indrømme din egen usikkerhed. Hvis du er nervøs for at skulle tale med den unge, så indrøm det og sig det.

Være omsorgsfuld.

Tale i jeg-form. Så det ikke føles som om du bebrejder ham eller hende.

Være positiv. Sig positive ting om den unge.

Lytte og bede den unge om at komme med en løsning.

Søge professionel hjælp, hvis I ikke kommer frem til en løsning.