Hashkonsulenten.dk

Holdninger

Intro Samtalen
om

Om denne side

Hashkonsulenten.dk er et website til dig, som søger viden om hash og hashrygning. Denne side er lavet til jer forældre og til jer unge. Jeg prøver her at skabe et overblik over de samtaler, som jeg mener er alfa omega for jer, der står i en situation – enten som rygere  eller som forældre til en ung, som ryger og gerne vil ud af det.

Rigtig mange unge ønsker at blive vejledt om de udfordringer, de møder i deres teenage-tilværelse, og meget ofte ønsker de denne vejledning af deres forældre. Vi kan ikke forhindre vores børn i at møde og bruge smøger, sprut, stoffer og hash igennem deres liv, men vi kan minimere chancen for, at det udvikler sig til et misbrug, og vi kan styrke dem i de valg, som de kommer til at træffe fremadrettet.

Mange forældre finder det naturligvis vanskeligt at tage hul på samtalen om hash. I kan være utrygge, usikre og mangle viden om jeres barn, han eller hendes forhold til hash, og i det hele taget på, hvordan I skal gribe samtalen an. Her på siden giver jeg nogle værktøjer til, hvordan I som forældre kan tage hul på samtaler om stoffer og i særlig grad hash.

Én ting er nemlig helt sikkert i min optik: Forældre som tager disse samtaler alvorligt, udruster deres børn og unge med en klar fordel frem for dem, der undlader at tage ansvar for denne helt åbenlyse forældreopgave, der ligger I at tale med ens børn om stoffer og alkohol.

  • Hashkonsulenten.dk er et website til dig, som søger viden om hash og hashrygning.

  • Her prøver jeg at skabe et overblik over de samtaler, som jeg mener er alfa omega for jer, der står i en situation – enten som rygere  eller som forældre til en ung, som ryger og gerne vil ud af det.

  • Rigtig mange unge ønsker at blive vejledt om de udfordringer, de møder i deres teenagetilværelse, og meget ofte ønsker de denne vejledning af deres forældre.

  • Vi kan ikke forhindre vores børn i at møde og bruge smøger, sprut, stoffer og hash igennem deres liv, men vi kan minimere chancen for, at det udvikler sig til et misbrug, og vi kan styrke dem i de valg, som de kommer til at træffe fremadrettet.

  • Mange forældre finder det naturligvis vanskeligt at tage hul på samtalen om hash. I kan være utrygge, usikre og mangle viden om jeres barn, han eller hendes forhold til hash, og i det hele taget på, hvordan I skal gribe samtalen an.

  • Forældre som tager disse samtaler alvorligt, udruster deres børn og unge med en klar fordel frem for dem, der undlader at tage ansvar for denne helt åbenlyse forældreopgave, der ligger I at tale med ens børn om stoffer og alkohol.

Om formål   Om Adam

formal

Formål

Inspiration, holdninger, information

Som forældre kan vi hjælpe vores børn i mødet med hash. Vores holdning til hash kommer til at afspejle de unges handlinger og mønstre i forhold til hash. De samtaler vi tager og har med vores børn må ikke komme som lyn fra en klar himmel, men må forberedes, og vi må som voksne skabe et miljø, hvor vi lytter aktivt til de unges beskrivelser af deres verden og virkelighed.

Redskaber til at få de unge til at dele deres verden med jer.

Her på siden kan du læse, blive inspireret og måske blive klogere på hash og dets virkninger. Du kan bruge disse konkrete ideer og samtaletip, som du vil og som du finder bedst i forhold til dit barn/din teenager.

Målsætning

Min målsætning med denne side og med mit arbejde er at styrke forældres evne til at genskabe dialogen i hjemmet og med deres børn, at få afløst frustration med forståelse for de unges verden og deres plads i familien.

God fornøjelse, Adam

Jeg vil gerne give jer forældre redskaber til at få de unge til at dele deres verden med jer. Og sådan skabe et miljø, hvor dialog ikke ender med fordømmelse, men afløses af forståelse.

Få jer forældre til at kunne tage de svære samtaler om druk og stoffer uden løftede pegefingre, og samtidig kunne vise jeres egen holdning og position som forældre klart og tydeligt.

Få jer hen til et sted, hvor der kan tales om hash om udfordringer og svagheder, og hvordan I som forældre og som ung hashryger kommer videre på en positiv måde.

adam

Om mig

Jeg hedder Adam G. Andersen. Jeg er uddannet socialpædagog og har arbejdet som specialkonsulent med unge og unges hashproblemer i både privat og kommunalt regi i over 15 år. Mit arbejde er også inspireret af flere internationale hash-behandlingsorganisationer og eksperter. Det er blandt andet den australske organisation NPIC.org. Her på siden refererer jeg altid til det teoretiske grundlag, som inspirerer mit arbejde med unge mennesker hver dag.

Bedste hilsner
Adam G. Andersen

Du kan kontakte mig her hvis du har spørgsmål til denne side eller andre henvendelser.

Kontakt mig

 

Adam_72ppi

 

testimonials-two

Testimonials

“Adam har ydet en ubeskrivelig støtte og professionel hjælp gennem de sidste to år for at få min 18-årige søn tilbage på det rigtige spor. I de perioder hvor min søn hverken har villet tale med mig eller sin far, har han lyttet til Adam og er altid kommet et lille skridt videre. Jeg følte mig helt på bar bund i begyndelsen og havde ingen idé om, hvordan man takler en søn, der ryger hash. Adam har hjulpet både mig og min søns far med at finde de rigtige redskaber til at håndtere problemerne, og vi er nu så småt ved at komme godt ud på den anden side.”

Mor til 18-årig dreng.

samtalen

Til forældre

At lukke øjnene og regne med at vores børn ikke møder eller bliver tilbudt alkohol, hash eller andre stoffer på et tidspunkt i deres ungdom er naivt. Forberedelse er kodeordet.
Alle forældre ønsker, at deres børn navigerer uden om misbrug. Og jeg tør næsten godt sige, at næsten alle forældre er opmærksomme på og tænker over, hvornår deres børn møder alkohol og på, hvordan man som forældre skal guide sine børn, så de får et “naturligt” forhold til rusmidler.

Det gælder om, at tale med vores børn i det hele taget – tale med dem før de møder alkohol og stoffer og efter.

min-teenager-ryger-hash-hvad-goer-jeg

Min teenager ryger hash

Hvad gør jeg?

Som forældre skal vi skabe et familieliv, hvor vi kan give vores teenagere redskaber til at træffe sunde og selvstændige beslutninger. De skal tage ansvar for dem selv, deres egne valg og handlinger, og vi skal lære dem at tage ansvar for familien og for samfundet.

Finder du ud af, at dit barn/unge ryger hash, kommer det ofte som et chok. Det er vigtigt, at du sætter dig ned, trækker vejret og langsomt begynder at lægge en plan for, hvordan du eller I som forældre vil takle udfordringen. D må lægge en plan der kan hjælpe jer med at tolke tegnene på hashrygning og med at skabe og bibeholde en produktiv dialog med den unge.

 

“En plan, der kan hjælpe dig med at tolke tegnene på hashrygning, og med at skabe og bibeholde en produktiv dialog med den unge”
bange-for-samtalen

Tag samtalen!

Mange forældre er naturligt nok nervøse for at tale om hash med deres rygende teenager. Frygter du?

at I alle bliver frustrerede over situationen, når I taler om hashrygning?

at samtalen vil udvikle sig skævt, følelserne vil koge over uden forståelse for hinanden?

at din teenager ikke er lydhør overfor jeres bekymringer, med det resultat, at han eller hun tager endnu mere afstand til jer som familie?

Men du skal tage samtalen med din unge alligevel. Jeg deler samtalen op i 3 faser, som jeg synes er vigtige.

samtaletip

Tips til samtalen

Der findes en række samtaleformer, som kan blokere for en effektiv kommunikation. Du bør prøve at undgå følgende kommunikation, da det forringer den unges mulighed for at finde sine egne svar eller egne løsninger.

Du bør undgå:

Beordre: “Du skal gøre sådan og sådan…”

Rådgive: “Hvorfor gør du ikke, det ville være bedre, hvis…”

Latterliggøre: “OK, kloge Åge, dit forkælede barn…”

Sympatisere: “Du skal ikke bekymre dig, du vil få det bedre…”

Advare: “Hvis ikke du gør sådan og sådan, så…”

Belære: “Forstår du, faktum om hashrygning er…”

Diagnosticere: “Hvad du har brug for er…Det, der er i vejen med dig, er…”

Underminere: “Du er ikke andet end…”

Moralisere: “Du burde altså virkelig…”

Dømme: “Du tager fejl, du opfører dig dumt…”

Udspørge: “Hvorfor?…hvem?…hvordan?…”

Komme med hurtige løsninger på komplicerede problemer. Alle adfærdsændringer er vanskelige. Undlad at tilbyde nemme løsninger eller kræve omgående forandring.

Årsagsdvæle: Det er ikke altid produktivt at dvæle ved grundene til hashforbruget.

Meningspådutte: Undlad at debattere fordele og ulemper ved hash.

Sætte udløbsdato: Undlad at sætte tidsfrister eller opstille ultimatum.

I stedet kunne du…

Indhente oplysninger, statistik og viden om hash og finde ud af, hvad specielt der bekymrer dig ved den unges rygning.

Udtrykke din bekymring. Det kan have en positiv virkning.

Finde et egnet tidspunkt til samtalen  – ikke når andre lytter, eller når den unge er uoplagt.

Indrømme din egen usikkerhed. Hvis du er nervøs for at skulle tale med den unge, så indrøm det overfor ham eller hende.

Være omsorgsfuld.

Tale i jeg-form. Sådan kan du tale, uden at det føles, som om du bebrejder ham eller hende.

Være positiv. Sig positive ting om den unge.

Bede den unge om at komme med en løsning.

Søge professionel hjælp, hvis I ikke kommer frem til en løsning.

de-tre-faser

Samtalens tre faser

En trinvis samtale-guide

Før samtalen

Forberedelse af samtalen med din teenager. Tal med den unges anden forældre/voksne. Sæt mål for samtalen.

Under samtalen

Behold overblikket og glem aldrig, hvem der er forældre. Støt din unge og fokuser på han/hendes positive karaktertræk. Fortæl din søn/datter, at du synes, temaet om hashrygning er svært at tale om. Tænk over dit stemmebrug. Find og omtal de positive sider af jeres liv sammen.

Efter samtalen

Vær et godt eksempel. Lav en liste over forslag, som måske kan lette rygestoppet.

foer-samtalen

Før samtalen

Tal med din partner/eks/nuværende forældre før, du taler med den unge

I skal nemlig sammen finde en fælles holdning til hashrygningen. Vi kender alle børn, som møder et ‘nej’ hos mor for siden at søge et ‘ja’ hos far eller omvendt. Denne mekanisme skaber forvirring og slinger. Derfor, find en fælles holdning, så I er på bølgelængde, når det kommer til hashrygning og til, hvad I vil acceptere fra barnet. Hvis I grundlæggende har et forskelligt syn på hash, så bliv enige om, hvad I kan blive enige om. Forberedelse begynder med at skabe en fælles holdning før i taler med jeres teenager. Dernæst skal I:

Huske hinanden på, at ingen har skylden for denne situation, hold sammen.
Støtte op om hinanden – selv om I kan blive uenige
Forvente fornægtelse og vrede fra den unge.

Du kan selvfølgelig også være alene om at have samtalen med din datter eller søn. Hvis det er situationen, kan samtalen virke mindre bastant for den unge, men til gengæld kan den unge måske også slippe lettere om ved at sige, at det er dig, der er tosset og ikke forstår ham/hende.

 

Sæt mål for samtalen

Forberedelsen af samtalen er vigtig. I skal tænke over, hvad jeres mål er inden i holder den og hvilke fælles budskaber, I ønsker at sende til jeres teenager i løbet af samtalen. Brug hinanden til at løbe jeres mål og budskaber igennem, hold det overskueligt. Et budskab kunne være, at I vil gøre det klart for jeres barn. at I ikke vil acceptere hashrygning på nogen måder . Et mål kunne være, at I ønsker også på længere sigt at kunne holde sådan nogle samtaler.

under-samtalen

Under samtalen

Behold overblikket og glem aldrig, hvem der er forældre

Hvis du tror, samtalen vil blive ubehagelig for dig som forældre, så forstil dig hvor vanskeligt, den kan være for dit barn. Forbered dig også på at møde verbal modstand – dit barn kan være verdensmester i at skjule sin hashrygning eller fornægte den. Dit barn kan reagere af angst for at skuffe dig. Du skal også forberede dig på, at dit barn kan reagere ved at skælde dig fra sans og samling og kalde dig helt uacceptable ting. Husk disse ting under samtalen:

Forhold dig rolig, hvis den unge kommer med verbale udfald.

Reager ikke med modangreb, men prøv at vise forståelse for dit barns frustration over at have denne svære samtale.

Vær klar til at holde samtalen kort de første gange, og hvis du må afbryde pga. noget er gået i hårdknude, så forsæt senere.

Giv den unge opbakning.

Glem ikke at fortælle, hvor meget du elsker din søn/datter og netop fordi, han/hun betyder alt i familien, vil vi gøre noget ved denne udfordring

 

Støt din datter/søn og fokuser på hans/hendes positive karaktertræk

Du skal altid give din unge støtte og opbakning – ikke til forsat rygning, men til hende/ham som dit barn. Så lad den unge høre med ord og i handling, at han eller hun altid kan regne med din støtte, som vejviser igennem de til tider forvirrende ungdomsår.

Hold ikke fokus på det negative, prøv at se efter de positive ting og oplevelser fra deres og jeres liv sammen, og udtal dig positivt om det gode, du ser, som forældre. Vis, at der er håb og fremdrift til stede. Tro altid. Du skal også understrege overfor den unge, at han/hun altid kan komme og lette sit hjerte, når personlige udfordringer eller frustrationer presser sig på. Jo mere du som forældre lytter, jo mere minimerer du stress i han/hendes ungdomsliv.

Husk din unge på han/hendes styrker og tidligere succeser i livet.

Lyt og tal med den unge om, hvordan han/hun har taklet problemer og udfordringer igennem livet.

Spørg din unge om han/hendes holdninger og svar lad dem selv komme frem med løsninger.

Tag din søn/datter alvorligt og lyt.

Spørg ham/hende om forslag til familieplaner som ferie og andre fælles oplevelser.

Spørg efter han/hendes løsningsforslag til at løse familieproblemer.

 

Fortæl din søn/datter, at du synes, det er svært at tale om hashrygning

Usikkerheden om, hvor samtalen ender, kan gøre alle nervøse. Indrøm du er nervøs over at skulle tale om hash, det kan nemlig tage lidt af presset til glæde for begge parter. I optræder som gode rollemodeller, når I kan tale om ting, selvom det ikke er let. Og samtidig sender I budskabet om, at jeres teenager kan komme til jer med sensitive temaer.

Begynd for eksempel samtalen sådan: ”Nogle gange sker der ting i familier og i vores familie, som ikke altid er så nemme at tale om, det gælder både for børn og voksne. Jeg vil rigtig gerne tale med dig om noget rigtig vigtigt, og jeg vil rigtig gerne gøre det på den rigtige måde for os begge to. Vi har haft svært ved tidligere at tale om følsomme ting, men jeg elsker dig højt, og håber du vil tage chancen og tale tingene igennem stille og roligt. Lad mig lytte til dig og du til mig”.

 

Tænk over dit stemmebrug

Der er ingen, der lytter, hvis du pludselig taler svagere eller i barnesprog. Brug din stemme i en rolig og afslappet tone.
Mange hashrygere er ganske ofte klar over, at deres hashrygning ikke er noget, der bliver sat pris på fra den ikke-rygende del af deres omgivelser. De vænner sig til at lave et skjold mod den ikke rygende del af deres liv, for ikke at skulle forholde sig til at blive fordømt for deres hashrygning. Derfor skifter de ofte venner, så de til sidst kun omgås andre hashrygende venner, som ikke fordømmer dem. Så i det lys er det meget vigtigt, at de ikke skubbes væk med fordømmende hård tale.

 

Find og omtal de positive sider af jeres liv sammen

En god grund til, at du vælger at tage hold på samtalen med den usikkerhed det kan indebære er, at din søn eller datter betyder alt for dig, og at du kan se udover hashrygningen.Tag ikke for givet at han/hun ved, at du elsker ham/hende, sig det, og kom med klare eksempler personlig styrke eller andet der understøtter han eller hendes personlige kvaliteter. At skulle høre på negativ omtale af noget, de holder af -(hashrygning), kan være en udfordring og en samtalestopper.

 

efter-samtalen

Efter samtalen

Vær et godt eksempel

Selvfølgelig skal du som forældre, som med mange andre ting være et godt eksempel for din søn eller datter. Det betyder ikke, at du straks skal indføre alkoholforbud derhjemme, men det er vigtigt, at du tænker over de signaler, du sender med dit eget forbrug.

Et barn, der ser sin far eller mor drikke to drinks efter endt arbejdsdag for at slappe af, kan hurtigt koble afslapning med at dope hovedet med alkohol eller rygning for at finde fred. Langt hen af vejen kopierer de unge vores adfærd, så tænk over signalerne, og at sammenkomster med venner og dét at have det sjovt, også kan fungere uden sprut eller hash.

 

Liste over forslag, som måske kan lette rygestoppet

Planlægning af din samtale med din teenager kan betyde meget for resultat og kvaliteten af samtalen. Det samme gælder for dit barn, når han eller hun ønsker at stoppe med at ryge. Med lyttende forældre, som viser robusthed og holdninger til hashrygning, kan den unge hurtigere selv få lyst til at ligge hashen på hylden. Nedenstående tips har vist sig at være brugbare for hashrygere til at droppe røgen. Listen er skrevet direkte til den unge og ikke til jer som forældre.

Tips til dig der ryger og gerne vil stoppe:
Spørg en ven eller familiemedlem for hjælp, fortæl om dine planer og strategier for at ændre dit liv med hashrygning og bed dem om støtte og hjælp til tiden, der kommer.

Skru ned for andre planer og aktiviteter i de første to uger.

Skriv en liste over fem af de bedste grunde til, at du bør stoppe med at ryge hash og fem gode ting du forventer, at der kommer ud af dit rygestop. Når fristelsen eller trangen til at ryge kommer, så læs listen igennem og navigér uden om røgen.

Husk dig daglig på, hvorfor rygningen skal ud af dit liv, – du får måske en bedre økonomi? en mere koncentreret skolegang?, bedre familierelationer?, mere energi?,  bedre overblik over dit liv?

Skriv endnu et dokument, der indeholder alle de ting, du kan gøre i stedet for at ryge hash. Gå i biografen, tage en tur i skoven, stå på skateboard, læse bøger, spille fodbold, sidde på cafe eller styrketræne?

Undgå højrisikosituationer, som er alle de situationer, du forbinder med hashrygning; steder du har røget, stemninger og tanker, der bringer dig tættere på hashen og ikke mindst personer/venner, du forbinder med hashrygning.

Fjern alle remedier til hashrygning som jointpapir og andet rygegrej.

Hold dig opdateret på forventede fysiske og mentale ændringer, der kan forekomme i den første tid efter du stopper med at ryge. Det er fornuftigt, at du ved præcis hvad du kan forvente, så du kan reagere.

Lav en liste over personer, du kender, som ikke ryger hash og brug tid med dem på steder, du ikke forbinder med hashrygning.

Lav en exit-plan og hvordan du kommer væk, når fristelsen eller jointen ligger foran dig. Ring til en ikke-hashrygende person, forsvind fra stedet, kig på listen med de 5 gode grunde til at holde op.

Pas på fester og alkohol, hvor tilbagefald kan være tættere på.

Undgå at være for meget alene men omgiv dig med dem, du holder af.

hash

Fakta om hash

På denne side samler jeg løbende links til forskelligt viden, statistik og undersøgelser om hash og unge.

Herunder linker jeg til nogle udenlandske forskere og behandleres forskellige guides og info-materiale om hash og hashrygning, som jeg efter aftale har fået oversat til dansk og udgivet for Gentofte Kommune.

Pdf’erne er gratis, men for at forfatterne får anerkendelse for deres fine arbejde, vil jeg sætte pris på, at du husker at fortælle, hvorfra du har materialet eller linker til denne webside, i fald du bruger det til undervisning eller kommercielt.

Hvad er hash Hash og motivation Afhængighed Abstinenser Hash og de unge Statistik

 

hvad-er-hash

Hvad er hash?

Den konstante påvirkethed

THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca. 6 uger (5-8). Ved et forbrug på 2-3 gange om ugen, og derover, vil man fremtræde i en tilstand af konstant påvirkethed, og en række af ens tankemæssige funktioner vil køre med nedsat evne. Ilttilførslen til hjernen reduceres med op til 11 % . Man oplever ikke nødvendigvis selv dette stemningsskifte og den nedsatte funktionsevne.

Efter et massivt forbrug vil tilstanden med ruspåvirkningen være den tilstand, man oplever sig normal i. I rusen opleves energi og mere tankeklarhed, da man her løfter sig fra det konstant sænkede niveau. Jo mere, man ryger, jo kortere varer den akutte rus, og man må derfor øge sit forbrug.

Psykiske og sociale skadevirkninger

Brug af hash kan medføre:

  • Vrangforestillinger
  • Panikreaktioner
  • Akutte psykotiske reaktioner
  • Flashback reaktioner

Hash er et sløvende rusmiddel, der:

  • Nedsætter reaktionsevnen
  • Hæmmer indlæringsevnen
  • Hæmmer hukommelsen
  • Svækker evnen til at koordinere bevægelser
  • Nedsætter ens sproglige formåen
  • Nedsætter evnen til refleksion
  • Nedsætter tankefleksibiliteten
  • Nedsætter evnen til helhedstænkning
  • Svækker ens situationsfornemmelse
De påvirkede tankemæssige evner

Ovenstående fremstår ofte som et mønster, der præger ens måde at være i verden på. Verden kan opleves som en glasklokke. Genoptræning er mulig.

  1. Den sproglige formåen
    Man kan have en tendens til at tænke mere konkret og evnen til at tænke abstrakt mindskes. Det kan være vanskeligt at forholde sig til sine følelser og svært at beskrive og forklare dem for andre. Det kan derfor være svært at indgå i sociale sammenhænge med andre.
  2. Erfaringsevne
    Det kan være svært at lære af sine erfaringer, og man oplever derfor at handle på den samme måde igen og igen. Det kan være svært at ændre sin adfærd, da man kan have svært ved at analysere de uhensigtsmæssige situationer, man ender i.
  3. Tankefleksibilitet
    Ens evne til at være opmærksom og koncentreret mindskes. Det kan fx være svært at lytte og tænke samtidig og derfor svært at indgå i dialog med andre. Ofte kan man have en tendens til at tale i forudfattede meninger samtidig med, at man ikke rigtig lytter til de andre. Man får nemt en oplevelse af at blive misforstået og kan have en tendens til at isolere sig fra sine omgivelser.
  4. Korttidshukommelse
    Ens tidsfornemmelse mindskes. Man kan have svært ved at holde den røde tråd i en samtale og glemmer nemt aftaler, fordi man ofte lever ”her og nu”.
  5. Helhedstænkning/kombinationsevne (bevidsthed og identitet)
    Det kan være svært at udskille det væsentlige i en sammenhæng, forholde sig til tidligere erfaringer samt at sætte alle oplysninger ind i en struktureret sammenhæng. Man kan derfor nemt komme til at føle sig anderledes end andre.
  6. Orientering/situationsfornemmelse
    Både det konkrete (fx geografi) samt det mellemmenneskelige plan svækkes af, at det kan være svært at aflæse fx relationer og udtryk hos andre og at skabe rutiner i sit daglige liv. Ens evne til at planlægge mindskes, og det kan være svært at overskue sin hverdag. Strukturen i hverdagen mindskes.
  7. Helhedstænkning
    Evnen til at skabe sammenhæng i og billeder på de ting, man oplever i livet samt lagre disse i hukom- melsen, svækkes. Det kan være svært at huske navne, at huske rutiner i dagligdagen samt indlære nye ting. Ting, man ellers plejer at kunne gøre, kan synes uoverskuelige – bare at købe ind og gøre rent bliver vanskeligt. De mellemmenneskelige relationer kan også lide under dette, da man ikke altid føler sig tryg i sociale sammenhænge.
Mønsteret opsummeret omhandler fx følgende:
  • “Jeg kan stoppe, men jeg vil ikke”
  • Mange færdige svar (forudfattede meninger)
  • Man mister tråden
  • Mange ting i gang, men ingenting sker, eller de kan være svære at fuldføre
  • Omgivelserne har ikke ens store interesse
  • Ingen tidsfornemmelse
  • Glemmer aftaler
  • Manglende struktur og planlægning
  • Man ændrer langsomt sin tilgang til verden. Ens forståelse og adfærd ændres, næsten uden man opdager det.

Når man ofte ryger hash, vil man sjældent forbinde tilstanden af konstant påvirkethed med hashen. Kun den akutte rus forbindes med hashen, og da man ofte føler sig mere klar i hovedet under den akutte rus, ser man ikke nødvendigvis nogen grund til at stoppe med at ryge.

Når/hvis man alligevel beslutter sig for at stoppe med at ryge, er det vigtigt at kende til de abstinenssymptomer, man vil kunne opleve. Ligeledes er det vigtigt at vide, at der vil være en periode, hvor man oplever at fungere dårligere, end mens man røg.

Afgiftnings/abstinenssymptomer:
  • Kvalme, ondt i maven
  • Snue, løbende næse
  • Ondt i muskler
  • Søvnforstyrrelser
  • Svedeture (kold/varm)
  • Forøget drømmeaktivitet
  • Hovedpine/tandpine
  • Forøget følsomhed
  • Ude af stand til at distancere sig fra problemer (man fanges ind i dem)
  • Følelse af ensomhed og isolation
  • Frustration
  • Angst og paranoia
  • Ulyst (til flere ting, fx at spise)
  • Træthedsfornemmelse
  • Rastløshed
  • Nervøsitet
  • Irritabilitet
  • Sænket stemningsleje (kan opleves depressivt)
hash-og-abstinenser

Hash og abstinenser

FÅR MAN ABSTINENSER AF HASH?

I 1960’erne og 1970’erne mente forskere ikke, at hash var et afhængighedsdannende stof, da der ikke forekom abstinenser, ligesom man ser det med opioider eller alkohol. Mange omhyggeligt kontrollerede forsøg med dyr og mennesker viser imidlertid nu, at dem der regelmæssigt ryger hash får abstinenser, når de holder op.

Hashabstinenser svarer til de abstinenser, man oplever, når man holder op med at ryge tobak. Ligesom med tobak kan hashabstinenser være forstyrrende nok til at hashrygeren fortsætter brugen og til at give tilbagefald hos dem, der prøver at holde op. Hashabstinenser er ikke ens for alle. Forskellige faktorer indvirker på sværhedsgraden af hashabstinenserne. De faktorer, som kan indvirke på, hvor alvorlige abstinenserne vil være, og hvor længe de varer når man prøver at holde op, er:

  • Hvor meget hash man ryger (mennesker, der hyppigt ryger hash, får mere alvorlige abstinenser)
  • Hvor afhængig man er (mennesker, som er mere afhængige af hash, er tilbøjelige til at have mere alvorlige abstinenser)
  • Hvor følsom man er over for bekymring (mennesker, som er mindre tolerante over for følelsesmæssig lidelse, kan opleve strengere hashabstinenser)

De fleste undersøgelser viser, at abstinenserne begynder den første dag og normalt topper inden for de første to til tre dage, efter at man er holdt op – med undtagelse af søvnforstyrrelser. Normalt er abstinenserne forsvundet efter to uger – baseret på, hvor afhængig man var, før man forsøgte at holde op.

HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ HASHABSTINENSER?

Når man holder op med at ryge hash efter længere tids brug (enten fordi man ikke kan få fat i noget, eller fordi man prøver at holde op), oplever man en række forskellige symptomer på abstinenser. Det kan være:

  • søvnproblemer, herunder søvnløshed og mærkelige drømme
  • humørsvingninger/irritation
  • depression
  • angst/nervøsitet
  • uro/fysiske spændinger
  • nedsat appetit
  • kvalme
  • stærk trang til at ryge hash

Selvom de enkelte symptomer kan være relativt svage, kan de til sammen bidrage til, at man fortsætter med at ryge hash, og at man får tilbagefald, hvis man forsøger at holde op.

ER DER NOGEN BEHANDLING MOD HASHABSTINENSER?

Nogle mennesker synes måske, at de har behov for en rådgiver til at hjælpe dem med at håndtere deres hashabstinenser for at undgå tilbagefald. Andre kan håndtere symptomerne selv.

En god nats søvn kan være en af de vigtigste faktorer til at opnå succes. Men netop søvn kan være vanskeligt, da søvnforstyrrelser er et af de mest almindelige symptomer på abstinenser, selvom det ikke gør det umuligt.

At øve gode sovevaner kan hjælpe med at håndtere de søvnproblemer, der er forbundet med abstinenserne. Gode sovevaner fås ved f.eks. ikke at drikke koffein efter frokost, at motionere dagligt, især om morgenen, at sove i en behagelig seng, ikke at drikke alkohol eller bruge andre lægemidler til at falde i søvn på og ikke at lave stimulerende aktiviteter før sengetid (som at se tv eller spille computerspil). Udarbejder man en god plan til at bekæmpe søvnforstyrrelser, kan man gøre det nemmere at klare de andre symptomer på abstinenser.

Anerkendelse af og opmærksomhed om de milde men alligevel betydningsfulde hashabstinenser kan hjælpe med at nedsætte forbruget eller at holde helt op. Undersøgelser har vist, at chancerne for, at det lykkes at holde op med at ryge hash, øges væsentligt, når de intense faser med abstinenser er overstået – så det er vigtigt at udarbejde en plan, før man forsøger at holde op (www.sundhedsstyrelsen.dk)

Hvis man fortsat føler ubehag efter at have holdt sig fra hash i to uger, kan det være forbundet med de underliggende grunde til hvorfor man ryger hash (såsom angst, depression eller sociale problemer). I sådanne tilfælde, kan de, der forsøger at holde op, søge hjælp hos deres læge eller en rådgiver for at drøfte strategier til at klare disse underliggende problemer. Disse ydelser kan måske betales af en evt. sundhedsforsikring.

Indtil videre findes der ingen effektive farmakologiske behandlinger, der kan hjælpe med at reducere abstinenserne eller blokere virkningerne af hash, selvom der foregår undersøgelser. Nogle undersøgelser viser, at korte behandlinger af kognitiv adfærd kan hjælpe dem, der prøver at holde op eller skære ned på deres forbrug af hash.

Yderligere information se NCPICs hjemmeside www.ncpic.org.au.

hash-og-motivationen

Hash og motivation

Nogle mennesker er bekymrede for, at langvarig og hyppig brug af hash kan få en person til at lukke sig inde i sig selv, blive passiv, apatisk og demotiveret. Hvad siger forskningen?

Forskningen viser, at der findes mennesker som ikke er motiverede, og trækker hovedsageligt deres fakta fra eksempler og observationsrapporter om voksne brugere af hash.

Disse rapporter antyder, at kroniske og hyppige brugere af hash, kan opleve, at de får færre interesser, og at de bliver apatiske og ude af stand til at gennemføre komplekse og langsigtede planer, overkomme frustrationer eller koncentrere sig i længere tid ad gangen. Andre er blevet indadvendte eller udviser en barnlig regression, så de kun fokuserer på her og nu – på bekostning af langsigtede mål (www.sundhedsstyrelsen.dk).

Selvom disse rapporter illustrerer hvad nogle mennesker oplever, indeholder de intet om, hvor almindeligt syndromet er, eller om brugen af hash alene er grunden til disse symptomer.

Kontrollerede undersøgelser har ikke kunnet bevise eksistensen af manglende motivation, selvom kliniske observationer antyder, at hashrygere mangler ambitioner og klarer sig dårligere i skolen og på jobbet. Vi ved, at omfattende brug af hash er forbundet med dårligere uddannelsesmæssige resultater og flere tilfælde af børn og unge, der forlader skolen. Der er også beviser på, at brugen af hash kan påvirke opmærksomhed og hukommelse (www.sundhedsstyrelsen.dk).

På nuværende tidspunkt er der altså ingen afgørende belæg for, at hyppig brug af hash kan forårsage demotivering . Eksistensen af demotivering forbliver usikkert, fordi der for mange hashrygere er andre personlige og livsstilsmæssige grunde til den manglende motivation, såsom arbejdsløshed, fattigdom, lavere social status el- ler allerede eksisterende personlighedsforstyrrende eller psykiske problemer.

Yderligere information se NCPICs hjemmeside www.ncpic.org.au.

hash-og-de-unge

Hash og de unge

Undersøgelser har vist, at hvis en ung ryger hash tidligt i livet (inden 16 år) og i en længere periode, kan det føre til en række væsentlige problemer.

Selvom udbredelsen er reduceret væsentligt de sidste ti år, ryges hash stadig i vidt omfang af unge mennesker, og den mulige indvirkning på deres udvikling forbliver et vigtigt element.

HVOR MANGE UNGE MENNESKER RYGER HASH?

Hash er det ulovlige stof, som unge mennesker er mest tilbøjelige til at bruge. En undersøgelse fra 2008 af australske skolebørns brug af alkohol og stoffer viste, at 14 % af de unge i alderen fra 12-17 havde røget hash på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Brugen af hash steg med alderen, idet 3 % af de 12-årige svarede, at de havde prøvet hash sammenlignet med 26 % af de 17-årige.

Selvom antallet faldt fra 2005 til 2008, var brugen af hash stadig forholdsvis stort blandt skolebørn, især de ældste drenge. Brugen af stoffet steg med alderen, og i 2008 havde lige under en fjerdedel af de ældre studerende prøvet at ryge hash, og omkring 1 ud af 10 af de ældre studerende havde røget hash i måneden før spørgeundersøgelsen.

I henhold til en spørgeundersøgelse i 2010 har antallet af henholdsvis drenge og piger i alderen 14 til 19 år, der for nylig har røget hash, nærmet sig hinanden over tid og er nu næsten det samme (15,9 % for drenge sammenlignet med 15,5 % for piger). Denne mere lige kønsfordeling af brugere svarer til det mønster, man ser for tobaksrygning og alkoholforbrug.

BEKYMRINGER I FORHOLD TIL UNGE MENNESKER, DER RYGER HASH

Ungdommen er det tidspunkt, hvor der sker mange udviklingsmæssige ændringer. Det er en tid, hvor de unges intellektuelle kompetencer øges, og deres venner får større indflydelse.

Unges brug af hash er blevet forbundet med en række udviklingsmæssige og sociale problemer. Selvom der er alvorlige problemer forbundet med brug af hash i forhold til hukommelsen og indlæringsevnen, er det uklart, om brugen af hash forårsager permanente problemer på det område. Forskning antyder at tidlig og regelmæssig brug af hash kan:

  • påvirke hukommelse, opmærksomhed og evnen til at tænke klart, hvilket gør det vanskeligt at koncentrere sig og lære nye ting
  • påvirke bevægelse og balance under rusen
  • være forbundet med et moderat fald i IQ hos dem, der ryger hash ofte og i store mængder

Disse virkninger synes ikke at vare ved, når man holder op med at ryge hash.

DÅRLIGERE KARAKTERER I SKOLEN

Selvom det er vanskeligt at skelne, om det skyldes indlæringsvanskeligheder eller manglende motivation, eller om det er fordi hashrygere er sammen med kammerater med en i forvejen risikofyldt adfærd, er brug af hash i en tidlig alder forbundet med:

  • dårligere karakterer i skolen
  • flere fraværsdage
  • større risiko for at gå ud af skolen uden en eksamen.
PROBLEMATISK ADFÆRD

Undersøgelser har vist, at de, der ryger hash i fra en tidlig alder, har risiko for senere at få problemer, der er kendetegnet ved modgang, sociale problemer, adfærdsvanskeligheder og problemer med at etablere venskaber.

Brugen af hash i en tidlig alder er også forbundet med mere risikofyldt adfærd, såsom:

  • Flere flytter tidligt hjemmefra
  • Seksuel aktivitet i en umoden alder, hvilket kan føre til en ikke-planlagt graviditet
  • Flere lovovertrædelser såsom biltyveri og indbrud for at betale for stofforbruget
  • Øget risiko for psykiske problemer.

Brugen af hash har været forbundet med en række psykiske problemer såsom psykose, depression og angst. Muligheden for depression og angst øges, fordi brugen af hash i en tidlig alder er forbundet med indlæringsvanskeligheder, dårligere resultater i skolen og problematisk adfærd.

Ved at bruge hash i en tidlig alder risikerer man:

  • at hæmme den følelsesmæssige udvikling
  • at blive mere utilfreds med sit liv
  • at have større sandsynlighed for at opleve en depression.
ANDRE BEKYMRINGER VEDRØRENDE UNGES TIDLIGE BRUG AF HASH
  • Hash er ulovligt i Danmark ligesom i de fleste andre lande i verden. Det er en lovovertrædelse at dyrke, eje, bruge, sælge eller tilbyde hash. At gøre det kan resultere i en advarsel, en straffeattest eller fængsel afhængigt af typen af lovovertrædelse, og i hvilket land den blev begået.
  • Hash kan have kort- og langsigtede konsekvenser for helbredet
  • Brugen af hash kan øge risikoen for psykotiske episoder eller udløse en psykisk sygdom
  • Brugen af hash kan føre til afhængighed hos unge mennesker, der bruger ryger hash regelmæssigt over en længere periode
  • Forholdet til familien og andre venner, som ikke bruger ryger hash, kan blive problematisk
  • Brugen af hash har været forbundet med nedsat motivation (selvom der ikke findes afgørende bevis på, om ‘amotivational syndrome’ faktisk eksisterer), som kan indvirke på skole, arbejde, familie, venner og livet generelt
  • omkostningerne ved at ryge hash kan resultere i økonomiske problemer.

Yderligere information se NCPICs hjemmeside www.ncpic.org.au.

hash-og-afhaengighed

Hash og afhængighed

Normalt starter man ikke med at ryge hash regelmæssigt eller i længere perioder. De fleste eksperimenterer med hash en gang imellem i teenagealderen og den tidlige ungdom og holder op igen, når de er midt eller sidst i 20’erne. Men nogle menne- sker ryger hash ofte og i længere tid og bliver afhængige af stoffet. Historisk er hash ikke betragtet som afhængighedsdannende ligesom heroin eller alkohol, men nu anerkendes afhængighed af hash i den videnskabelige verden. (www.socialstyrelsen.dk)

HVAD ER HASHAFHÆNGIGHED?

Afhængighed af hash betyder, at når man ryger hash for bare at føle sig ’normal’ er man afhængig. For at blive diagnosticeret som hashafhængig skal man have oplevet mindst tre af følgende symptomer på et år:

  • Tolerance over for virkningerne af hash, hvilket betyder, at der hele tiden kræves mere hash for at opnå samme virkning
  • Hashabstinenser fra hash såsom højt irritationsniveau, søvnproblemer og symp- tomer på depression
  • Forbrug af mere hash, end det var hensigten
  • Permanent lyst til at holde op med at bruge ryge hash eller at skære ned, men uden held
  • Bruger meget tid på at få, bruge eller komme sig efter brugen af hashrygning, opgiver vigtige aktiviteter til fordel for at bruge ryge hash,
  • Og/eller ryge hash vel vidende, at det forårsager problemer.
HVAD ER KONSEKVENSERNE AF AT VÆRE HASHAFHÆNGIG?

Mennesker, som er hashafhængige har større risiko for at komme til at lide af de negative virkninger af brugen af stoffet, såsom nedsat korttidshukommelse, psyki- ske problemer og åndedrætssygdomme (hvis cannabis ryges). Regelmæssig brug og afhængighed kan også føre til problemer med økonomien, konflikter i forholdet til familie og venner samt problemer på jobbet.

HVEM HAR STØRST RISIKO FOR AT BLIVE AFHÆNGIG AF HASH?

Jo tidligere man starter med at ryge hash, og jo mere man ryger, jo større er sand- synligheden for at blive afhængig. Undersøgelser har vist, at mænd er mere tilbøje- lige end kvinder til at blive hashafhængige.

HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ HASHAFHÆNGIGHED?

Et af de mest almindelige symptomer på hashafhængighed er oplevelsen af ubehag, når man holder op med at bruge det. Det kaldes abstinenser. Undersøgelser af hash- rygere, der lige er holdt op, viser, at abstinenserne begynder den første dag, topper de første to til tre dage og udover søvnforstyrrelser er de normalt svage i slutningen af den første uges afholdenhed. Abstinenserne forsvinder normalt efter to uger.

De mest almindelige symptomer omfatter:

  • angst/nervøsitet
  • uro/fysiske spændinger
  • nedsat appetit
  • humørsvingninger/højt irritationsniveau/rastløshed
  • stærk trang til at ryge hash
  • søvnproblemer, herunder søvnløshed, og mærkelige drømme.

Selvom disse symptomer ikke er livstruende, kan de være så voldsomme for den person, der prøver at stoppe med at ryge hash, at den pågældende begynder igen.

Yderligere information se NCPICs hjemmeside www.ncpic.org.au.

statistik-om-hash

Statistik om hash

Tal og statistik på unges hashrygning:

Som forældre til en ung, som ryger hash, kan tal og statistik hjælpe til at få overblik over unges forbrug. Hvis jeres søn/datter har røget gennem en længere periode kan det opleves som om, at alle unge i deres verden ryger hash.

Det er langt fra virkeligheden. Det er mere et billede af hashrygere finder sammen i fællesskaber. Så den gode nyhed er at blandt unge og blandt dit barns venner findes en kæmpe gruppe som aldrig ryger, som måske prøvet det, men gruppen af unge der ryger så voldsomt at det påvirker deres liv negativt, er forholdsvis lille. Så unge har rig mulighed for at finde ikke-rygende selskab, hvis de ønsker det.

Herunder har jeg fundet nogle tal om unges hash-forbrug. Hvis en ung ryger hash ”næsten hver dag” defineres det som et misbrug. Tal er fra 2015.”Næsten hver dag” defineres som et misbrug.

  • I 2015 var der 796.000 unge som er mellem 15-25 år.
  • Ca 350.000 unge i alderen 15-25 år har prøvet at ryge hash. Det svarer til 44%
  • Ca 85.000 unge i alderen 15-25 år har røget hash den seneste måned. Svarer til 10,7%
  • Ca 16-17.000 unge i alderen 15-25 år ryger hash hver dag/næsten hver dag (20+dage om måneden). Det svarer til 2,1%

Kilde: Du kan læse meget mere i Socialstyrelsens rapport fra ”Konference om unge og rusmidler” den 27 april 2015

Artikel i Politiken:Flere og flere unge ryger hash

  • Det moderne ungdomsliv lægger ikke op til, at den unge skal opsøge risici for at få spænding i sit liv, sådan som narkotikaen eksempelvis tilbyder. De fleste unge oplever, at der er tryk nok på i deres liv,
    souschef ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen.

  •  

    Vidensråd for forebyggelse, tema om unge og hash:

    FAKTAARK

    ⋅ Cannabis er fællesbetegnelsen for hash og marihuana.

    ⋅ Cannabis er et ulovligt rusmiddel, som i lighed med alkohol forringer de psykomotoriske og kognitive funktioner under rusen.

    ⋅ Et dagligt cannabisforbrug i cirka to uger er tilstrækkeligt til at fremkalde abstinenser.

    ⋅ Op til 25-50 procent af de personer, der dagligt bruger cannabis, bliver afhængige.

    ⋅ Unge, der begynder at ryge cannabis, før de er 15 år, har en højere risiko for at blive afhængige end dem, der begynder senere.

    Forbruget af cannabis i Danmark
    ⋅ Mere end 10 procent af de 15-25-årige har brugt cannabis inden for den seneste måned.
    ⋅ Mere end 2 procent af 15-25-årige bruger cannabis dagligt eller næsten dagligt. Det svarer til ca. 16.000-17.000 personer.
    ⋅ Der er store geografiske variationer i cannabisforbrug. F.eks. er forbruget blandt 16-44-årige i København mere end dobbelt så stort som forbruget blandt 16-44-årige på Lolland.
    ⋅ På tværs af kulturer er det overvejende mænd, der har et forbrug af cannabis, og andelen, der bruger cannabis, er størst i de unge år.
    ⋅ Inden for de senere år synes forbruget af cannabis at have været stigende blandt de 15-25-årige.
    ⋅ Sammenlignelige undersøgelser viser, at 7,1% havde brugt cannabis i 2010, 8,5% i 2013 og mindst 10,3% i 2014.

    Sociale konsekvenser
    ⋅ Et stort forbrug af cannabis kan relateres til forøget fravær fra skole og arbejde, kort uddannelsesniveau, flere konflikter med det sociale netværk og misligholdelse af sociale forpligtelser.
    ⋅ Et stigende forbrug af cannabis fører til stigende risiko for ophør med uddannelse og i sidste ende lavere socioøkonomisk position.
    ⋅ Et stort cannabisforbrug kan relateres til inklusion i sociale miljøer med let adgang til andre illegale stoffer end cannabis som f.eks. heroin, kokain og amfetamin.

    Kilde: http://www.vidensraad.dk/videntema/cannabis-og-sundhed

     

    downloads

    Downloads

    Her kan du downloade de materialer, som jeg har fundet inspiration i gennem mit arbejde. Materialerne er fra NPIC – de er gratis og oversat fra engelsk for Gentofte Kommune. Du er velkommen til at bruge dem, men hvis du anvender dem professionelt, skal du huske at kreditere NPIC www.npic.org.au

    Hashhæfte til forældre lille

    Til forældre

    Guide til forældre, pårørende eller venner af unge som ryger hash.

    Download Se i Zmags

    Hashhæfte til den unge lille

    Til unge

    En gør-det-selv-guide til unge om hash, afhængighed og vejledning til, hvordan man holder op.

    Download Se i Zmags

    Hashhæfte supplerende materiale lille

    Supplerende

    Supplerende materiale om brugen af hash – påvirkethed, tankemæssige evner og mere.

    Download

     Skærmbillede 2015-09-26 kl. 21.07.02

    Faktaark

    Supplerende fakta om brugen af hash – om abstinenser og afhængighed.

    Download

    undersogelserforskning

    Undersøgelser/forskning

    Her har jeg samlet nogle forskellige undersøgelser og pdf’er fra andre organisationer til dig der vil gå mere i dybden med emnet.

    vidensraad_canabis_cover

    En ny rapport fra Vidensråd for forebyggelse (www.vidensraad.dk) om de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af cannabisbrug. 2015.
    Download

    Skærmbillede 2015-09-25 kl. 12.45.12

     

     

     

     

     

     

     

     

    Denne rapport er fra www.forum100.dk og handler om hashrygning og påvirkning af elever på ungdomsuddannelser, hvor hashrygning er et stigende problem.
    Download

    Og her er en rapport fra NCPIC baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt unge om hashbrug. Rapporten giver mange interessante svar på unges hashadfærd, hvornår de begyndte og hvorfor, faktorer der afgør hvornår unge begynder at ryge, fysiske og psykiske faktorer etc. Undersøgelsen er på engelsk.
    Skærmbillede 2015-09-26 kl. 21.43.08

    Download
    faq

    FAQ

    Ryger min teenager hash?

    Som forældre til en teenager kan man have store bekymringer eller spekulationer om ens unge ryger hash – eller endnu værre har du måske fundet hash eller stoffer på din teenagers værelse.

    Den bedste måde at finde ud af om dit barn/din teenager ryger hash eller bruger stoffer er at spørge dem. Det er meget bedre end at ligge vågen om natten eller gennemgå deres værelse og ting eller telefon på tegn eller beskeder.

    Folk spørger ofte mig ” hvilke symptomer skal jeg se efter for at vide om mit barn ryger hash?”Mit svar er næsten altid; tal med din teenager. Mange af de almindelige symptomer på stofbrug, såsom ændringer i den unges venskabcirkler, skiftende humør, problemer i skolen, apati, manglende motivation eller ændringer i søvnmønstre kan jo ofte generelt tilskrives teenagetiden, og indikerer ikke nødvendigvis et stofproblem overhovedet. Derfor er det vigtigt, at du som forældre opbygger et ærligt og åbent forhold med din teenager, så du kan have ærlige diskussioner om stoffer og fortælle dine meninger, grænser og komme med råd.Se tips til denne samtale her.

    Det er også vigtigt at huske, at ikke alle stoffer eller eksperimenter med hash medfører vedvarende misbrug eller stofafhængighed. Mens nogle teenagere har større risiko for at tage skade af hash end andre (især dem med en personlig eller familiær disposition for psykiske problemer), vil mange teenagere, der bruger ulovlige stoffer som hash ikke opleve nogen alvorlige problemer på kort sigt. Men for dem, der oplever problemer, såsom fysiske bivirkninger, mental sundhed eller juridiske spørgsmål, disse kan have alvorlige og vedvarende konsekvenser.

    Hvilke konsekvenser har hashrygning på min teenager?

    Hash og hashrygnings konsekvenser på rygeren er meget kompleks og forskellig fra menneske til menneske. Nogle unge mennesker vil ryge hash et par gange og måske aldrig opleve nogen negative virkninger. Andre kan blive afhængige af hash, eller opleve meget negative virkninger i forhold til deres uddannelse, sundhed, sportslige resultater eller personlige relationer. Den unge kan opleve fald i motivation, opmærksomhed og hukommelse. Generelt er disse negative virkninger større jo yngre en person er, når de først begynder at ryge hash, og hvis de ryger det ofte.

    Ungdomsårene er en vigtig tid for hjernens udvikling. Og hash påvirker mere end ung hjerne end en ældre. Forskning har også vist, at hashrygning kan udløse psykisk sygdom (især skizofreni) hos personer med en genetisk disposition. Man skal heller ikke glemme at hash er ulovligt i Danmark og det betyder, at dit barn/din teenager risikerer at modtage en straffedom for besiddelse eller dyrkning af hash, som kan have negative konsekvenser for deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder og deres muligheder for at rejse i udlandet.

    mere-hjaelp

    Mere hjælp

    Det kommunale system kan også hjælpe

    Som borger i Danmark skal du vide, at der er mange instanser, hvor du kan få hjælp og vejledning, hvis du er forældre til en ung, der har problemer med hashrygning.

    Hvis en ung under 18 år har et forbrug af stoffer, der medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, skal kommunen sørge for et behandlingstilbud senest 14 dage efter den unges eller forældrenes henvendelse.

    De adfærdsmæssige problemer skal have en karakter, som gør, at den unge ikke kan fungere i sin hverdag – i familien, på uddannelsen eller arbejdet. Der er her tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader som er forårsaget af stofmisbruget.

    Den sociale behandlingsgaranti træder i kraft for unge, hvor stofforbruget har udviklet sig på en måde, så den unge har svært ved at modtage den almindelige støtte efter reglerne i servicelovens kapitel 11, før der er sat en behandling i gang i forhold til deres stofmisbrugsproblemer.

    Denne behandlingsgaranti er en ventetidsgaranti og indebærer ikke, at der skal iværksættes nogen bestemt behandling. Ved iværksættelse af behandling er det vigtigt at være opmærksom på om eksisterende tilbud til unge under 18 år har tilstrækkelig grad af faglig viden om stofmisbrugsbehandling.

    Du bør også være opmærksom på, at de traditionelle behandlingstilbud til over 18-årige med stofmisbrug ikke altid matcher de behov, som unge under 18 år har. Tilbud til over 18-årige opleves ofte ikke attraktive for under 18-årige, da de ikke ser sig selv som stofmisbrugere og ikke vil sættes i bås med voksne med stofmisbrug.

    Taget fra siden: www.ungrus.dk

    Du kan læse mere i lovteksten her: Serviceloven Kap. 18, § 101.

    videoer

    Videoer

    Her kan du se nogle videoer om hash, som har inspireret mig i mit arbejde. De er alle sammen fra den australske organisation NCPIC.

    Denne video er fra NCPIC og viser hvordan unge menneskers hjerner påvirkes af hashrygning.

     

     

    Denne video er også fra NCPIC og handler om at køre bil, når man er påvirket/skæv.

     

    Denne tegnefilm handler om hashrygning på jobbet. Den er også fra NCPIC

     

    I denne tegnefilm forklarer NPIC forskellen mellem cannabis i den medicinske anvendelse og hash og hvad forskningen har fundet ud af indtil nu.  

     

    Denne film handler om hvordan man kan sige nej på en pæn måde til sine venner, når de foreslår at man går ud og ryger.  
    servicespris

    Services/pris

    Du kan kontakte mig her, hvis du ønsker yderligere hjælp vedrørende dine eller din families udfordringer med hash. Jeg har lavet denne side som hjælp til alle der har spørgsmål og savner svar omkring hash og hashbrug – hvadenten hashen udgør et stort problem eller et lille.

    Jeg anbefaler altid familier og forældre at undersøge hvilke tilbud, der findes i kommunen. Hvis du ikke får den hjælp, du har brug for her, så kan du kontakte mig.

    Jeg tilbyder forskellige services eller forløb alt efter dine/jeres forhold og behov. Dog tilbyder jeg kun forløb af minimum 3 timer om ugen, da alt andet vil være for overfladisk.

    Den første afklarende samtale er altid gratis. Her hører jeg til din/jeres udfordring og vi afgør sammen, om der er behov for yderligere samtaler.

    SAMTALER

    • strukturerede samtaler vedrørende hash: timepris kr. 850,- (minimum 3 x om ugen)

    Samtalerne inkluderer på månedsbasis relationsopbyggende samvær og samtaler om hash. Samtalerne planlægges med den unge og forældrene. Forældre og den unge kan kontakte mig telefonisk eller sms derudover 24-timer i døgnet.

    Samtalerne kan foregå inden eller efter skole, om aftenen eller i weekender. Dér hvor det bedst passer den unge og hvor han/hun føler sig mest tryg. Forløbene og samtalerne kan også inkludere familiesamtaler.

    Jeg har mange års erfaring. Og jeg har opnået virkelig gode resultater. Her kan du læse nogle udsagn fra forældre og unge, jeg har arbejdet med igennem tiden.

    Kontakt