Hash og de unge

Undersøgelser har vist, at hvis en ung ryger hash tidligt i livet (inden 16 år) og i en længere periode, kan det føre til en række væsentlige problemer.

Selvom udbredelsen er reduceret væsentligt de sidste ti år, ryges hash stadig i vidt omfang af unge mennesker, og den mulige indvirkning på deres udvikling forbliver et vigtigt element.

HVOR MANGE UNGE MENNESKER RYGER HASH?

Hash er det ulovlige stof, som unge mennesker er mest tilbøjelige til at bruge. En undersøgelse fra 2008 af australske skolebørns brug af alkohol og stoffer viste, at 14 % af de unge i alderen fra 12-17 havde røget hash på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Brugen af hash steg med alderen, idet 3 % af de 12-årige svarede, at de havde prøvet hash sammenlignet med 26 % af de 17-årige.

Selvom antallet faldt fra 2005 til 2008, var brugen af hash stadig forholdsvis stort blandt skolebørn, især de ældste drenge. Brugen af stoffet steg med alderen, og i 2008 havde lige under en fjerdedel af de ældre studerende prøvet at ryge hash, og omkring 1 ud af 10 af de ældre studerende havde røget hash i måneden før spørgeundersøgelsen.

I henhold til en spørgeundersøgelse i 2010 har antallet af henholdsvis drenge og piger i alderen 14 til 19 år, der for nylig har røget hash, nærmet sig hinanden over tid og er nu næsten det samme (15,9 % for drenge sammenlignet med 15,5 % for piger). Denne mere lige kønsfordeling af brugere svarer til det mønster, man ser for tobaksrygning og alkoholforbrug.

BEKYMRINGER I FORHOLD TIL UNGE MENNESKER, DER RYGER HASH

Ungdommen er det tidspunkt, hvor der sker mange udviklingsmæssige ændringer. Det er en tid, hvor de unges intellektuelle kompetencer øges, og deres venner får større indflydelse.

Unges brug af hash er blevet forbundet med en række udviklingsmæssige og sociale problemer. Selvom der er alvorlige problemer forbundet med brug af hash i forhold til hukommelsen og indlæringsevnen, er det uklart, om brugen af hash forårsager permanente problemer på det område. Forskning antyder at tidlig og regelmæssig brug af hash kan:

  • påvirke hukommelse, opmærksomhed og evnen til at tænke klart, hvilket gør det vanskeligt at koncentrere sig og lære nye ting
  • påvirke bevægelse og balance under rusen
  • være forbundet med et moderat fald i IQ hos dem, der ryger hash ofte og i store mængder

Disse virkninger synes ikke at vare ved, når man holder op med at ryge hash.

DÅRLIGERE KARAKTERER I SKOLEN

Selvom det er vanskeligt at skelne, om det skyldes indlæringsvanskeligheder eller manglende motivation, eller om det er fordi hashrygere er sammen med kammerater med en i forvejen risikofyldt adfærd, er brug af hash i en tidlig alder forbundet med:

  • dårligere karakterer i skolen
  • flere fraværsdage
  • større risiko for at gå ud af skolen uden en eksamen.
PROBLEMATISK ADFÆRD

Undersøgelser har vist, at de, der ryger hash i fra en tidlig alder, har risiko for senere at få problemer, der er kendetegnet ved modgang, sociale problemer, adfærdsvanskeligheder og problemer med at etablere venskaber.

Brugen af hash i en tidlig alder er også forbundet med mere risikofyldt adfærd, såsom:

  • Flere flytter tidligt hjemmefra
  • Seksuel aktivitet i en umoden alder, hvilket kan føre til en ikke-planlagt graviditet
  • Flere lovovertrædelser såsom biltyveri og indbrud for at betale for stofforbruget
  • Øget risiko for psykiske problemer.

Brugen af hash har været forbundet med en række psykiske problemer såsom psykose, depression og angst. Muligheden for depression og angst øges, fordi brugen af hash i en tidlig alder er forbundet med indlæringsvanskeligheder, dårligere resultater i skolen og problematisk adfærd.

Ved at bruge hash i en tidlig alder risikerer man:

  • at hæmme den følelsesmæssige udvikling
  • at blive mere utilfreds med sit liv
  • at have større sandsynlighed for at opleve en depression.
ANDRE BEKYMRINGER VEDRØRENDE UNGES TIDLIGE BRUG AF HASH
  • Hash er ulovligt i Danmark ligesom i de fleste andre lande i verden. Det er en lovovertrædelse at dyrke, eje, bruge, sælge eller tilbyde hash. At gøre det kan resultere i en advarsel, en straffeattest eller fængsel afhængigt af typen af lovovertrædelse, og i hvilket land den blev begået.
  • Hash kan have kort- og langsigtede konsekvenser for helbredet
  • Brugen af hash kan øge risikoen for psykotiske episoder eller udløse en psykisk sygdom
  • Brugen af hash kan føre til afhængighed hos unge mennesker, der bruger ryger hash regelmæssigt over en længere periode
  • Forholdet til familien og andre venner, som ikke bruger ryger hash, kan blive problematisk
  • Brugen af hash har været forbundet med nedsat motivation (selvom der ikke findes afgørende bevis på, om ‘amotivational syndrome’ faktisk eksisterer), som kan indvirke på skole, arbejde, familie, venner og livet generelt
  • omkostningerne ved at ryge hash kan resultere i økonomiske problemer.

Yderligere information se NCPICs hjemmeside www.ncpic.org.au.