Hvad er hash?

Den konstante påvirkethed

THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca. 6 uger (5-8). Ved et forbrug på 2-3 gange om ugen, og derover, vil man fremtræde i en tilstand af konstant påvirkethed, og en række af ens tankemæssige funktioner vil køre med nedsat evne. Ilttilførslen til hjernen reduceres med op til 11 % . Man oplever ikke nødvendigvis selv dette stemningsskifte og den nedsatte funktionsevne.

Efter et massivt forbrug vil tilstanden med ruspåvirkningen være den tilstand, man oplever sig normal i. I rusen opleves energi og mere tankeklarhed, da man her løfter sig fra det konstant sænkede niveau. Jo mere, man ryger, jo kortere varer den akutte rus, og man må derfor øge sit forbrug.

Psykiske og sociale skadevirkninger

Brug af hash kan medføre:

• Vrangforestillinger
• Panikreaktioner
• Akutte psykotiske reaktioner
• Flashback reaktioner

Hash er et sløvende rusmiddel, der:

• Nedsætter reaktionsevnen
• Hæmmer indlæringsevnen
• Hæmmer hukommelsen
• Svækker evnen til at koordinere bevægelser
• Nedsætter ens sproglige formåen
• Nedsætter evnen til refleksion
• Nedsætter tankefleksibiliteten
• Nedsætter evnen til helhedstænkning
• Svækker ens situationsfornemmelse

De påvirkede tankemæssige evner

Ovenstående fremstår ofte som et mønster, der præger ens måde at være i verden på. Verden kan opleves som en glasklokke. Genoptræning er mulig.

1. Den sproglige formåen
   Man kan have en tendens til at tænke mere konkret og evnen til at tænke abstrakt mindskes. Det kan være vanskeligt at forholde sig til sine følelser og svært at beskrive og forklare dem for andre. Det kan derfor være svært at indgå i sociale sammenhænge med andre.
2. Erfaringsevne
   Det kan være svært at lære af sine erfaringer, og man oplever derfor at handle på den samme måde igen og igen. Det kan være svært at ændre sin adfærd, da man kan have svært ved at analysere de uhensigtsmæssige situationer, man ender i.
3. Tankefleksibilitet
   Ens evne til at være opmærksom og koncentreret mindskes. Det kan fx være svært at lytte og tænke samtidig og derfor svært at indgå i dialog med andre. Ofte kan man have en tendens til at tale i forudfattede meninger samtidig med, at man ikke rigtig lytter til de andre. Man får nemt en oplevelse af at blive misforstået og kan have en tendens til at isolere sig fra sine omgivelser.
4. Korttidshukommelse
   Ens tidsfornemmelse mindskes. Man kan have svært ved at holde den røde tråd i en samtale og glemmer nemt aftaler, fordi man ofte lever ”her og nu”.
5. Helhedstænkning/kombinationsevne (bevidsthed og identitet)
   Det kan være svært at udskille det væsentlige i en sammenhæng, forholde sig til tidligere erfaringer samt at sætte alle oplysninger ind i en struktureret sammenhæng. Man kan derfor nemt komme til at føle sig anderledes end andre.
6. Orientering/situationsfornemmelse
   Både det konkrete (fx geografi) samt det mellemmenneskelige plan svækkes af, at det kan være svært at aflæse fx relationer og udtryk hos andre og at skabe rutiner i sit daglige liv. Ens evne til at planlægge mindskes, og det kan være svært at overskue sin hverdag. Strukturen i hverdagen mindskes.
7. Helhedstænkning
   Evnen til at skabe sammenhæng i og billeder på de ting, man oplever i livet samt lagre disse i hukom- melsen, svækkes. Det kan være svært at huske navne, at huske rutiner i dagligdagen samt indlære nye ting. Ting, man ellers plejer at kunne gøre, kan synes uoverskuelige – bare at købe ind og gøre rent bliver vanskeligt. De mellemmenneskelige relationer kan også lide under dette, da man ikke altid føler sig tryg i sociale sammenhænge.

Mønsteret opsummeret omhandler fx følgende:

• “Jeg kan stoppe, men jeg vil ikke”
• Mange færdige svar (forudfattede meninger)
• Man mister tråden
• Mange ting i gang, men ingenting sker, eller de kan være svære at fuldføre
• Omgivelserne har ikke ens store interesse
• Ingen tidsfornemmelse
• Glemmer aftaler
• Manglende struktur og planlægning
• Man ændrer langsomt sin tilgang til verden. Ens forståelse og adfærd ændres, næsten uden man opdager det.

Når man ofte ryger hash, vil man sjældent forbinde tilstanden af konstant påvirkethed med hashen. Kun den akutte rus forbindes med hashen, og da man ofte føler sig mere klar i hovedet under den akutte rus, ser man ikke nødvendigvis nogen grund til at stoppe med at ryge.

Når/hvis man alligevel beslutter sig for at stoppe med at ryge, er det vigtigt at kende til de abstinenssymptomer, man vil kunne opleve. Ligeledes er det vigtigt at vide, at der vil være en periode, hvor man oplever at fungere dårligere, end mens man røg.

Afgiftnings/abstinenssymptomer:

• Kvalme, ondt i maven
• Snue, løbende næse
• Ondt i muskler
• Søvnforstyrrelser
• Svedeture (kold/varm)
• Forøget drømmeaktivitet
• Hovedpine/tandpine
• Forøget følsomhed
• Ude af stand til at distancere sig fra problemer (man fanges ind i dem)
• Følelse af ensomhed og isolation
• Frustration
• Angst og paranoia
• Ulyst (til flere ting, fx at spise)
• Træthedsfornemmelse
• Rastløshed
• Nervøsitet
• Irritabilitet
• Sænket stemningsleje (kan opleves depressivt)